Mad politik

Formål
Børn og unge i Ungdomsskolen tilbydes sund og alsidig mad, for at de kan have energi til aktivt at deltage i klubbernes mange forskellige tilbud.

I Ungdomsskolen bestræber alle medarbejdere sig på, at spisesituationen giver anledning til et godt, socialt samvær og fællesskab.

Bordskik giver børn tryghed. Med reglerne tilegner barnet sig nogle sociale færdigheder og gode manerer, som giver det sikkerhed i en række sociale situationer. Det er svært for børn at holde bordskik, hvis de voksne ikke selv holder de aftalte regler.

Børn er ikke født med god smag og gode manerer. Det er noget, de skal lære af deres forældre og andre voksne i samarbejde.

Det er Ungdomsskolens hensigt sammen med forældrene at styrke medlemmernes madvaner.

Ungdomsskolens medarbejdere er opmærksomme på, at de er rollemodeller i forhold til deres eget madvalg.

Ungdomsskolen er bevidst om, at den er et fritidstilbud og at medlemmerne derfor kan komme og gå, som deres aftaler tillader dem. Derfor kan de i Small Talk og Ungdomsklub købe både sundt og ikke sundt.

Det sunde er gratis og kan f.eks. være frisk frugt, grøntsager og køligt vand.

Juniorklub
Børnene får et mellemmåltid mellem 14 og 15. Tidspunktet kan variere fra klub til klub. Maden betales via kontingentet. Al maden serveres i caféområdet og spises siddende ved bordene. Der aftales bordskik og spiseregler børn og voksne imellem. Af hensyn til pladsen er det måske ikke muligt med fælles start og slut.

Hvis et barn er sultent, når klubben åbner, opfordres forældrene til at sende en ekstra madpakke med, som kan spises ved klubstart.

Klubben har 5 kr. pr. barn om dagen til at købe ind for. Det giver naturligvis snævre rammer for, hvad mellemmåltidet kan være.

Maden kan være groft brød, en sandwich, salat, pizza, frugt og grøntsager. Menuen er inspireret af både børn og voksne og tager udgangspunkt i Sund-hedsstyrelsens 8 madråd.

Børnene må almindeligvis ikke medbringe slik, bagerbrød, pizza og lignende. Der kan laves særaftaler i forbindelse med fødselsdage.

Brød- og kagebagning kan på samme måde som andre kreative aktiviteter finde sted efter aftale og i samarbejde med de voksne i klubben.

Alle børn har mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter i hallen en gang om ugen.


Menu vejledning
Der er altid rigeligt med frugt og grønt, som er skåret i små, mundrette styk-ker.

Alle klubber har vandautomater med friskt, køligt vand, som børnene frit kan tappe fra.

Der serveres fiskepålæg en dag om ugen, f.eks. makrel, tun, torskerogn, tun-sandwich.

Der serveres en salat en dag om ugen, f.eks. gulerods-, pastasalat eller grønt-sags Mix med ris.

Der serveres rugbrød og andet groft brød flere gange om ugen.

Der serveres smoothies, slush-juice eller slush-ice en dag om ugen.

Hvis det er praktisk og økonomisk muligt, kan der serveres smoothies flere gange om ugen.

Menu forslag
Ciabattabrød pizza = 1/8 ciabattabrød brød med hakket tomat, skinke og ost
Groft gulerodsbrød med hamburgerryg, kødpølse, ost, peberfrugt og agurk
Grovbolle som toast med skinke og ost
Grovboller med pålæg, agurk og peber
Grovboller med pålæg, hamburgerryg, leverpostej, ost og smør
Grove rødbede brød med pålæg
Grove skinkeflutes
Grov-toast med skinke og ost
Pastasalat med ærter, majs, agurk, peberfrugt, tomat, icebergsalat (9 % cremefraiche til dem, der har lyst)
Rugbrød med fiskepålæg
Rugbrød med fiskepålæg og 1 kop koldskal med 5 kammerjunkere
Rugbrød med fiskepålæg og et stykke bradepandekage
Rugbrød med leverpostej og agurk
Rugbrød med pålæg og agurk
Rugbrød/knækbrød med pålæg, hamburgerryg, ost og leverpostej
Rugbrød/knækbrød med varm leverpostej, hamburgerryg, spegepølse og agurk
Rugbrødsspyd = rugbrød, frikadelle, cocktailpølse, agurk og tomater
Salattallerken med revet gulerod, rosiner, hasselnødder, mandler, græskarker-ner, 2 appelsinskiver og 2 rugbrødtrekanter


Bar salg i Small Talk og Ungdomsklub
Baren er et socialt mødested i klubben, hvor voksne, børn og unge får en god, hyggelig og uformel snak om alt muligt.

”Det er så dejligt at komme i klub. Der er altid en i voksen i baren, som jeg kan snakke med” Søren, 7. kl.

Klubben sælger
I baren sælges usunde varer. Ungdomsskolen er meget opmærksom på, at sortimentet skal være opdateret i forhold til medlemmernes ønsker. Et godt udvalg er med til at forhindre, at medlemmerne går ud i byen for at handle, når de er i klub.

Klubber sælger gratis
Sunde varer, æbler, pærer, gulerødder, bananer, m.m. foræres væk. Der er altid rigeligt med frugt og grønt, som er skåret i små, mundrette stykker. Der er altid rigelig med køligt, friskt vand.

Lommepenge
I gennemsnit bruger et medlem 15-20 kr. i baren på en klubaften.


Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner
Afsnit 9
Institutioner for børn i skolealderen har mulighed for at servere et morgenmåltid og eftermiddagsmad for børnene. De må lave mad af begrænset karakter til en lukket kreds af personer. Der må serveres morgenmad og eftermiddagsmad hver dag.

Morgenmåltidet
er servering af morgenmadsprodukter og eventuel tilberedning af havregrød.

Eftermiddagsmaden
er servering af udskåret frugt og grønt, brød eller madlavning af begrænset karakter, jf. afsnit 9.2.1

9.2.1 Madlavning af begrænset karakter
At madlavning er ’af begrænset karakter’ betyder, at selve madlavningen har en begrænset karakter. Det vil sige, at varesortimentet og tilberedningen skal være enkel.
1. Der må ikke bruges rå animalske produkter (kød, fisk og rå ikke varmebehandlet mælk).
2. Der må kun bruges rå æg til varmebehandlede retter, f.eks. brød og kager. Der må ikke bruges rå æg til retter der kun får en marginal varmebehandling, som omelet, spejlæg, kagecreme og røræg.
3. Til ikke-varmebehandlede produkter skal der bruges pasteuriserede æg.
4. Der må godt bruges helkonserves til pitabrød mv. Det vil sige dåsevarer, der ikke skal opbevares på køl.

Nedenunder vises eksempler på ”madlavning af begrænset karakter”.
Eksempler på madlavning af ”begrænset karakter”:
• Kogning af havregrød, risengrød og øllebrød
• Bagning af brød, kager, pandekager, æbleskiver og lignende
Endvidere må køkkenet:
• Udskære og servere f.eks. frisk frugt og grønt, brød og kager samt ost
• Tilberede grønsagssupper
• Tilberede enkle salater, f.eks. råmadsalat, grøn salat eller pastasalat
• Servere pitabrød og tacoskaller med snittet grønt og helkonserverede fødevarer som tun eller lignende
• Servere diverse fødevarer, f.eks. drikkevarer, mælkeprodukter og mor-genmadsprodukter hver dag (inkl. havregrød)
Madlavning af begrænset karakter
• må ikke give anledning til hygiejniske problemer.
Det indebærer blandt andet at:
• Varesortimentet og tilberedningen skal være enkel,
• retterne skal tilberedes umiddelbart inden de skal spises, og rester skal smides ud.