Siden er under konstruktion

Basisdansk 1 (Nødvendigt at dele det op for de yngste og de ældste)
(Kort præsentation til “forsiden”)
Basisdansk 1 er et kommunalt tilbud til nyankomne elever i 0. til 9. klasse, som har behov for et målrettet forløb i dansk som andetsprog. Tilbuddet har til formål at støtte eleverne i deres sproglige udvikling, så de får bedre forudsætninger for at deltage aktivt i undervisningen og det sociale liv i klassen og på skolen.
(Uddybende beskrivelse til næste “side”)
Formål
Formålet med Basisdansk 1 er at styrke nyankomne elevers kommunikative færdigheder i dansk gennem et struktureret forløb med fokus på ordforråd, samtale, lytning, læsning og begyndende skrivning. Forløbet skal understøtte elevens deltagelsesmuligheder i den almene undervisning og skolehverdag.
Målgruppe
Basisdansk 1 henvender sig til nyankomne elever i Thisted Kommune fra 0. til 9. klasse, som har behov for særlig støtte til at lære dansk. Det er elever, som endnu ikke har sproglige forudsætninger for at deltage fuldt ud i den faglige og sociale del af undervisningen, og som derfor har brug for et midlertidigt, målrettet forløb for at styrke deres deltagelsesmuligheder i den almene undervisning.
Indhold
Undervisningen tilrettelægges temabaseret med udgangspunkt i Fælles Mål for Dansk som andetsprog – basis. Der arbejdes med funktionelt sprog i hverdagsnære kontekster med fokus på at opbygge et grundlæggende ordforråd og udvikle elevernes sproglige selvtillid. Der benyttes forskellige materialer, herunder spil, visuelle støtter, bøger, hæfter og samtalebaserede øvelser.
Organisering
Forløbet varetages af sprogkonsulenten og tilpasses den enkelte elevs behov. Undervisningen foregår på hold eller som enkeltmandsundervisning i en periode – i udgangspunktet 2–4 lektioner om ugen. Der samarbejdes med klassens lærere for at sikre sammenhæng mellem basisundervisningen og elevens hverdag i klassen.
Samarbejde med forældre
Forældre informeres skriftligt, når et forløb opstartes, og der gives mulighed for dialog om barnets sproglige udvikling. Der gives også mulighed for hjemmearbejde, hvor forældrene opfordres til at støtte barnets sprogindlæring i hverdagen.
Lovgrundlag